Pigerne på Bjerget 
træningslejr for U8 og U-10 fodboldpigerne

 

Ungdomsafdelingen i CIF Fodbold oplever i øjeblikket stor tilgang, så derfor besluttede trænere på de to årgange at det ville være godt at have en træningslejr med overnatning for at ryste pigerne sammen.

Alle pigerne var derfor inviteret til at komme på Bjerget og overnatte fra fredag 29. april til lørdag den 30. april, hvor vi havde lånt Klubhuset til formålet.

Programmet lød på træning, spisning, stjerneløb, overnatning og mini-turnering lørdag.

Alt forløb helt perfekt. 34 piger og 4 trænere, samt en ekstra medhjælper i Marias far Asger.
Pigerne var eksemplariske og fik virkelig lært hinanden at kende – både på årgangen men også imellem årgangene.

Så til forældrene: Et stort tak for lån af jeres børn. Og til pigerne: Det gør vi gerne igen næste år!

Ole, Steen, Lisbeth, Brian og Asger