Deltagelse i konkurrencer

Der findes forskellige konkurrencer for skøjteløbere. Du kan deltage i konkurrencer som sololøber. Her kan du deltage i konkurrencer som

  • Iskrystal

Iskrystal konkurrencer er for løbere under 10 år, der endnu ikke har fået DSU (dansk skøjteunions) mærke D. Konkurrencen er en holdkonkurrence, hvor hver klub stiller med 4 løbere, der ofte har det samme program. Der gives point som hold og ikke som individuel løber.

  • Mesterskabsløbere

Disse konkurrencer er for løbere, der har et alderssvarende mærke i forhold til DSU reglement. Det er konkurrencer for løbere som på sigt kan konkurrere på DM niveau og internationalt niveau.

  • Konkurrenceløbere

For at deltage i disse konkurrencer skal løberne have bestået DSU mærke D. De behøver ikke at have yderligere mærker.

  • Begynderkonkurrencer

En gang om året arrangeres der nogen gange en konkurrence for begynder skøjteløbere. Her kan alle der har et program deltage. Dette vil ofte være den første konkurrence en skøjteløbere deltager i. Den giver løberne mulighed for at prøve om konkurrencer er noget for dem.

Som hold kan man deltage i show konkurrencer eller synkron konkurrencer. De afvikles såvel lokalt som internationalt. For år tilbage havde skøjteklubben hold der deltog i disse konkurrencer.

Når du skal til konkurrence er der ting der er vigtige at vide.

  • Man skal selv sørge for konkurrencetøj. Der hænger nye og brugte kjoler til salg i skøjteudlejningen. I kan også vælge selv at sy jeres kjole. Spørg evt. nogle af de løbere/forældre der har været af sted før – hvad de har gjort. Eller henvend dig til træner elle bestyrelse så skal vi nok være jer behjælpelige.
  • Hvis træneres har optaget og klippet musik specielt til jeres barn koster det et fast beløb, der afregnes direkte med træneres. I begynderkonkurrence er dette dog ofte ikke tilfældet, da løberne deler musik.
  • For at barnet kan nå at lære sit program, er det meget vigtigt at I møder regelmæssigt og stabilt frem til træning forud for en konkurrence. Derudover så kan det være nødvendigt med ekstra træning. Det vil I få besked om fra træneren.
  • Har du ikke egne skøjter, så låner du klubbens skøjter til konkurrencer. Husk at tage dem med hjem dagen inden konkurrencen.
  • Du vil af træneren blive spurgt om du vil deltage i en given konkurrence og skal melde hurtigt tilbage til træneres eller til Pia Berke, klubben sekretær. Det koster 25 kr i gebyr plus et tilmeldelsesgebyr til selve konkurrencen som kan være fra 125 kr op til 1000 kr alt afhængig af konkurrencens karakter. Du vil selvfølgelig blive oplyst om prisen inden deltagelse.
  • Når du er tilmeldt konkurrencen vil du få et program for konkurrencen. Programmet indeholder oplysninger om sted og ca. tidspunkt for afvikling af konkurrencen. Nogle konkurrencer foregår over 2-3 dage. Du skal her selv sørge for transport og logi.
  • Konkurrencer starter altid med lodtrækning om startrækkefølgen. Det er en del af hele oplevelsen omkring konkurrencer og det er vigtigt at deltage deri.
  • Mange løbere har bamser, roser eller andet som de kaster ud på isen, når en løber har løbet sit program. Blomster skal altid være pakket ind i cellofan, da blade, der drysser af kan være årsag til fald på isen.
  • Det er vigtigt at vi alle bakker op om den løber, der skal til konkurrence. Så selv om du måske ikke selv skal til konkurrence så mød alligevel op og støt din klubkammerat. Det gør oplevelsen 1000 gange bedre.
  • Husk det er koldt at være tilskuer til skøjtekonkurrencer, så husk et varmt tæppe, varmt tøj etc.